Deltid

Serveringspersonale med flair for værtsskabet og de gode oplevelser

Ansøg inden: 01/07/2021

Porsborgs Gastro Bar, Ribe, Torvet 3, 6760 Ribe

Åbne stillinger: 2

Minimum erfaring: 1 Year (Foretrækkes), som Tjener


Vi søger mere imødekommende serveringspersonale med flair for værtsskabet og gode oplevelser. Uddannelse, eller relevant erfaring, fra restaurationsbranchen er et stort plus, men ikke et krav. Til gengæld tilbyder vi det perfekte studie- eller deltidsjob.

Vi er en ambitiøs gastro bar i hjertet af Ribe, som leverer kvalitetsoplevelser til vores gæster gennem mad, drikke og noget så abstrakt som atmosfære. Det er altsammen noget du i større eller mindre omfang vil blive en central del af, og det er dit ansvar at vores gæster elsker dit værtsskab, går fra Porsborgs med et smil på læben og har lyst til at komme igen.

Du er åben, vellidt og socialt anlagt, med en ærekærhed og kvalitetsbevidsthed udover det sædvanlige. Du lægger dit eget navn i det produkt du leverer, og er klar over, at vi i vores branche lever af én ting; service. Derudover er du erfaren inden for dit felt, og ivrig efter at lære såfremt der er områder hos os, som du ikke tidligere har stiftet bekendtskab med gennem dine tidligere jobs.

Du kan indgå i et dynamisk team i en virksomhed i rivende udvikling. Du kan også både tage ansvar for dig selv og dine kolleger hvis der er brug for det på givne tidspunkter. Du har stor viden og/eller interesse indenfor mad, vin, øl, kaffe og cocktails.

Du vil få et job som vil udvikle dig, og du vil lande i en rolle hvor du er med til at forme vores produkt. Du vil bevæge dig i stort set alle dele af forretningen, med undtagelse af køkkenet. Hos os deler vi ansvaret omkring værtsskabet, hvilket betyder at du både skal holde af at lave smukke cocktails, servere god vin og mad, men også at tjekke om der er papir på toiletterne og om der er stearinlys som skal skiftes, alt imens du er opmærksom på dine gæster.

Vi sørger for at rammerne er til stede således du kan levere et højt serviceniveau, stillingen er berammet til 8-12 timer ugentligt henover sommersæsonen, med mulighed for efterfølgende tilknytning.