Fuldtid

Talentfuld og alsidig souschef med forretningsforståelse og drivkraft.

Porsborgs Gastro Bar, Ribe, 6760 Ribe

Åbne stillinger: 1

Minimum erfaring: 3 Years (Kræves), som Lignende rolle


Hos Porsborgs sigter vi stadig højere, og leder netop nu efter den helt rette souschef, som kan og vil bidrage til den videre udvikling af forretningen og madprofilen sammen med vores fantastiske team.

Porsborgs

Hos Porsborgs elsker vi mad, drikke og mennesker og har gjort det til vores levevej. Vi er en innovativ gastrovirksomhed, som med en sammensætning af mange forskellige profiler og kompetencer, hver dag skaber gode oplevelser for egne gæster i vores egne forretninger samt sunde forretninger og glade gæster for vores samarbejdspartnere og kunder.

Vi er kommet langt siden starten i 2018, men vi ser stadig os selv som en iværksættervirksomhed – stadig i rivende udvikling. Her er både højt til loftet og kort vej fra ønske til handling.

 

Lokationer og faciliteter

Porsborgs Gastro Bar:
Vi driver en restaurant i hjertet af Ribe, som kan bespise op til 60 personer af gangen, samt udeservering i sommerhalvåret. Stilen er afslappet, imødekommende og med årstiden som omdrejningspunkt for menuen. Maden serveres som delemad – vi serverer til bordet, og ikke til “manden”. Køkkenet er lille, effektivt og meget personligt.

Porsborgs Selskaber & Catering:
Fra vores større centralkøkken, beliggende 3 km fra Ribes centrum, er vi afsender på både små og store cateringselskaber, både privat og i virksomhedsregi. Vi laver selskaber til alt fra 10 til 500 personer, og madprofilen skal fortsat strømlines med den mad vi serverer i restauranten, så madprofilen er ensartet.

Opbakning til selskaber ligger primært i hverdagsdagtimerne, hvorimod afvikling af selskaber typisk ligger om aftenen og i weekenderne. Derfor skal aften- og weekendarbejde i en grad påregnes i denne stilling.

 

Din rolle

Du kommer til at favne bredt, og sammen med køkkenchefen, danner du den madmæssige grundstamme hos Porsborgs. Du er personen der får service til at glide glat, du den naturlige leder i køkkenet og dine kollegaer kan altid regne med dig. Du er den person, som forstår at arbejde med og eksekvere på de linjer som køkkenchefen har lagt.

Din primære gang vil være hos Porsborgs Gastro Bar hvor vi leverer klassiske restaurations oplevelser, men du vil også til tider spille en rolle i vores større centralkøkken hvorfra vores catering- og selskabsløsninger eksekveres.

 

Teamet

Du vil indgå i et team, pt. bestående af 7 kokke og kokkeelever, hvor forventningen er, at teamet skal yderligere opbygges og udvides. Dertil et kompetent tjenerteam indeholdende både erfaring og talent, som ledes af Restaurantchef Peter Olsen.

Udover køkkenchefen vil du have en mere udviklingsmæssig sparring i Partner & Gastronomisk Udvikler Rasmus Errebo.

I Selskabs & Catering regi vil du have vores erfarne koordinator, Dorthe Oksen, ved din side til en uvurderlig aflastning omkring salg, koordinering og praktik.

 

Ansvarsområder:

  • Klassisk produktion, og produktionsplanlægning, af madløsninger og menuer sammen med den madmæssige ledelse
  • Fortsat opbygning af et team under en paraply i vækst og udvikling
  • Økonomisk medansvar for indkøb og produktion
  • Personalemæssigt medansvar for køkkenpersonale

Vi tilbyder:

  • At du bliver en del af en spændende og ambitiøs gastrovirksomhed i fortsat udvikling
  • Et alsidigt job hvor to dage som regel ikke er ens
  • Afveksling i mellem afviklingsvagter og opbakningsvagter
  • Et job med stor selvstændighed og indflydelse
  • Gode kollegaer med mange forskellige baggrunde
  • En platform som på bedste vis sikrer at du kan performe
  • Et stærkt og etableret navn i markedet

Løn

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke som inkluderer pension.

Hvem er du:

  • Du er udlært kok – med fokus på kvalitet, godt håndværk og detaljer
  • Du har besiddet lignende stillinger i minimum 3 år, sammenlagt
  • Du er struktureret og finder tilfredshed i at skabe fornuftige arbejdsgange for optimal drift af dit køkken
  • Du har kørekort
  • Du trives i et travlt og hurtigt omskifteligt miljø
  • Du har en indbygget evne til at se flere muligheder og løsninger end begrænsninger og problemer
  • Du er ansvarsbevidst, fleksibel og effektiv
  • Du har godt humør, god energi og er en teamplayer
  • Du er i besiddelse af gode kommunikationsevner både på dansk og engelsk
  • Du har godt overblik og trives med mange bolde i luften

Tiltrædelse: vi ønsker stillingen besat snarest, men finder det vigtigst at finde den rette.

Ansøgningerne behandles løbende, ligesom vi indkalde til samtaler løbende.

 

Lidt om fremtiden
Hos Porsborgs har vi et stort ønske om at etablere os i flere byer i Danmark. I rollen som souschef vil du på mange måder bidrage til at vi opnår dette via dit høje niveau og evner til at samarbejde på tværs af holdet. Ligeledes er det et udpræget ønske fra ledelsens side, at de bærende kræfter i vores virksomhed har lyst til at udvikle sig sammen med os. Hvis dit DNA indeholder entreprenør- og iværksætterblod, har vi platformen og vil altid gerne have flere, rigtige, mennesker med på rejsen.

 

Apply for this position