Fuldtid

Service Manager hos Alabama Grill i Ribe

Ansøg inden: 30/09/2021

Alabama, Saltgade 1, 6760 Ribe

Åbne stillinger: 1

Minimum erfaring: 1 Year (Kræves), som Lignende rolle


Jobbeskrivelse:

Til vores fantastiske grillbar-koncept søger Alabama en udadvendt og serviceminded Service Manager, der har lysten, evnerne og personligheden til at besidde en central rolle i vores lokation i Ribe. Konceptet bevæger sig mellem moderne grillbar og klassisk bar. Produkterne er alt fra økologiske safter, sodavand og kvalitetsøl til de velkendte Alabama-burgere og andre retter fra grilluniverset samt milkshakes og donuts. Det er vigtigt, at du har en naturlig interesse for salg, service og økonomi, samt besidder en naturlig evne til at gå forrest både når der er travlt med service, men også når der skal laves meningsfulde opgaver hvis der er mindre travlt. Som Service Manager er du altid foran, og forstår vigtigheden af at varer er fyldt op, at der er tjekket op på toiletpapir på toiletterne og at vi altid skal være klar til at yde god service overfor vores gæster.

 

Ansvarsområder:

Som Service Manager er din primære opgave, sammen med den overordnede Location Manager, at skabe gode oplevelser for gæsterne når de besøger butikken. Du skal give en professionel service og vejledning, og sørge for, at stedet altid fremstår imødekommende og præsentabel. Som Service Manager hos Alabama er du både din Location Manager’s forlængede arm samt dine kollegaers go-to under service. Du vil ofte være med til at styre “slagets gang” når du er på vagt, hvorfor du skal være ansvarlig, handlekraftig, god til at smile og bevare overblikket når der er travlt, og være medvirkende til at vi altid kører verdens bedste services.

Du vil have direkte reference til den givne Location Manager, som ligeledes vil fungere som din overordnede.

 

Udover at servicere og betjene kunderne får du også følgende opgaver:

  1. Klargøring af butikken hver morgen
  2. Sørge for rengøring af butikken
  3. Medansvar omkring oplæring af medarbejdere
  4. Fungere som ansvarshavende når stedets Location Manager ikke er tilstede

 

Din profil og kvalifikationer:

  • Meget gerne erfaring med kunde- og gæstebetjening, evt. fra bar, restaurant, butik, eller lignende
  • Du er smilende og har et godt humør der smitter af på dine medmennesker
  • Du er energisk og løsningsorienteret
  • Du sætter selv ind på praktiske opgaver ved stille perioder
  • Du taler flydende dansk, og begår dig på tysk og engelsk

Tiltrædelse: Snarest.
Ansøgningerne behandles løbende.

 

Vi tilbyder:

Mulighed for at få grundig erfaring indenfor salg og service i én af vores butikker, hvor du ligeledes vil opnå erfaring med personaleoplæring. Du får et nyt, dog stærkt brand, i ryggen, samt indflydelse på en virksomhed med et stort potentiale og et ønske om videre ekspandering. Du vil opleve en forandringsvillig organisation, som har et højt ambitionsniveau, med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

 

Arbejdstider:

Der vil forekomme både dag- aften- og weekendarbejde. Butikkens åbningstider er i udgangspunktet fra 11-20 alle hverdage og 11-22 i weekender.

Jobbet er en fuldtidsstilling.

 

Lokationen:

Beliggende på Smedetorvet i Ribe, med sine store vinduer og skønne udeareal, er Alabama i Ribe altid et besøg værd. Her får du den klassiske stemning godt krydret med en cool vibe.

 

Brandet:

Alabama er startet som en luksusgrill, hvor vi tilbyder gode oplevelser omkring mad og drikke. Alabama er svaret på dine bønner. Det er syndens hule med fantastisk mad fra grill, vulgære milkshakes, kolde øl af høj kvalitet og donuts du troede kun fandtes i drømme. Alabama er rammen om de grin der får maven til at gøre ondt og de stunder vi ville ønske varede ved.

Hos Alabama skaber vi et univers som både er cool, legende, farverig og personlig. Vi vil være kendt for at have smilet med os i travlheden, at kunne skabe professionelle og trygge rammer omkring det uformelle, netop således vores gæster ubesværet kan hygge sig.

 

Brand Ambassadør:

Når du indtager en stilling, og en hvilken som helst rolle, i Alabama forventer vi, at du er vores ambassadør. Når du agerer i vores rammer sætter du ligeså meget stemningen og niveauet som alle andre Alabama-ansatte på tværs af lokationer. Du repræsenterer os alle, og når du gør det godt, får vi alle lidt af den kredit. Når du gør det mindre godt; ja, så trækker du os alle med. Vær den bedste version af dig selv.

Apply for this position